Øger slagtepræmien: 65 millioner kroner yderligere til kvægbønder

20-10-2020
Slagterpræmien bliver øget med 65 mio. kroner allerede i 2020. Det sker for at hjælpe et erhverv, som er presset af blandt andet coronasituationen.

Slagtepræmien bliver øget, så der nu er 245 millioner kroner i alt. Det sker for at hjælpe de, der er presset af corona-situationen.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er en sektor, som er kommet under ekstra hårdt pres under corona. Med de 65 mio. kroner holder vi hånden under et erhverv, som er præget på grund af lave priser. Det er helt afgørende, at vi fortsat producerer kvæg i Danmark - det skal de ekstra penge til slagtepræmieordningen være med til at sikre, siger fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

I de seneste år har der været lave priser på slagtekvæg og en øget eksport af kalve. Prisniveauet er også påvirket af corona-nedlukningerne af restaurantbranchen, fordi det har ført til en lavere efterspørgsel på de dyrere udskæringer, som normalt går til blandt andet restauranter i både ind- og udland.

Hvis antallet af slagtede dyr er på samme niveau som i 2018 forventes det, at forøgelsen på 65 mio. kroner vil medføre en stigning i præmien pr. slagtet dyr fra 768 kr. i 2019 til 1.045 kr. i 2020, står der i pressemeddelelsen.

- Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå, at flere kvægbønder skal dreje nøglen om. Derfor lovede jeg allerede at arbejde for en forøgelse af slagtepræmien på Kvægkongressen tidligere i år. Siden er behovet for en håndsrækning kun blevet større grundet corona-krisen. Det løfte indfrier jeg nu ved at sikre flere penge til slagtepræmieordningen allerede fra 2020, siger Mogens Jensen.

Slagtepræmien i 2020 var oprindeligt på 180 mio. kroner. Med de ekstra 65 mio. kroner kan der uddeles 245 mio. kroner for slagtede dyr i 2020. EU-Kommissionen har accepteret forøgelsen af slagtepræmien for 2020, som Landbrugsstyrelsen udbetaler i foråret 2021.

Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg er glad for håndsrækningen, som kommer i en svær tid for oksekødsproducenterne.

- Covid-19-pandemien har givet kalve og oksekøds-branchen store problemer med afsætningen. Restauranter både herhjemme og på alle vores eksportmarkeder har været lukket ned, hvilket har presset hele kalve- og oksekødsmarkedet i EU, skriver han.

Han fremhæver, at der bestemt ikke er tale om dansk enegang.

- Mange andre EU-lande har ydet støtte til sektoren i deres lande, så de ekstra midler til de danske producenter er vigtige for hele den danske kvægsektors konkurrenceevne.

 

Fra Maskinbladet.dk 

Sponsorer
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
14-04-2024
Den populære polo er nu igen på lager i webshoppen.  ...
11-04-2024
I sidste udgave af Limousine Nyt blev der annonceret en spændende...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk