Avlsprogram

  • Forbedring af racens fortrin 
  • Egenskaber der ønskes fremmet
  • Grundlag
  • Behov for tyre
  • Tyremødre
  • Tyrefædre
  • Fra tyrekalv til ungtyr
  • Fra ungtyr til brugstyr
  • 800 doser udleveres
  • Fra ungtyr til ventetyr
  • Fødsel
  • Vækst
  • Slagtekvalitet og eksteriør
  • Frugtbarhed
  • Kælvningsevne
  • Temperament
  • Eksteriør
  • Den endelige udvælgelse
  • Fuld deklaration 
  • Fra tyrekalv til brugstyr
  • Målsætningen er at avlsplanen skal sikre størst mulig avlsfremgang for Dansk Limousine, ved at sikre at de genetisk overlegne dyr bliver forældre til næste generation af avlsdyr.

Det er vigtigt, at kun de bedste individer bruges i avlen. Kun på denne måde kan man være sikker på, at enhver ny generation har bedre arveanlæg for produktion end forældregenerationen, hvilket er målet med alt avlsarbejde. Avlsmæssig fremgang kan kun opnås ved udvælgelse og anvendelse af de genetisk overlegne individer. Dette lyder ganske enkelt, men i praksis kan det være endog særdeles vanskeligt at fastlægge dyrets arveanlæg for en given præstation.

Målsætningen for avlsarbejdet indenfor en race kaldes racens avlsmål.

Det overordnede avlsmål for kødkvægracerne er produktion af den størst mulige mængde kvalitetskød på den mindst mulige indsats af foder, arbejde og kapital. For at opnå dette, skal man have dyr, der er nøjsomme (lavt foderforbrug) og samtidigt produktive i form af tilvækst og muskelfylde (kød), og med gode frugtbarhedsegenskaber. Man ønsker således at forene høj daglig tilvækst og lavt foderforbrug med gode slagtekvalitetsegenskaber.

Forbedring af racens fortrin

Ved fastlæggelse af racens avlsmål er det meget vigtigt at tage sigte på racens fortrin, og forsøge at forbedre disse, samtidig med at ”avle” sig ud af problemer. Men det er vigtigt, at man ikke forsøger at lave racen om. Det drejer sig om at prioritere positive og negative egenskaber op mod hinanden og dermed give egenskaberne den rette indbyrdes vægtning.

De forhold, der har indflydelse på racens avlsmål, er:

  • Produktionsforhold
  • Politiske forhold
  • Afsætningsforhold
  • Racens særpræg
  • Arvbarhed
  • Avlsmæssige sammenhænge
  • Ny viden
  • Egenskaber der ønskes fremmet

For at tilgodese det overordnede avlsmål tages hensyn til egenskaber både hos køer og hos tyre, således at gode moderegenskaber (mælkeydelse, lette kælvninger) kombineres med gode kødproduktionsegenskaber.

En egenskab med stor betydning for køer er let fødte kalve med god livskraft, således at alle overlever fødslen. Køerne skal også have en god mælkeydelse og et roligt temperament, således at kalvene kan fravænnes ved en høj vægt. Kalven skal ligeledes have god appetit og vækstevne. Det er også vigtigt, at køerne har god holdbarhed, det vil sige, at de kan føde mange kalve. Dette opnås ved god konstitution, god frugtbarhed og evne til let fødte kalve.

Også efter fravænning er det vigtigt, at kalvene har en stor daglig tilvækst. Der er positiv sammenhæng mellem tilvækst og foderoptagelseskapacitet/foderudnyttelse, således at dyr, der har god ædelyst, som regel også har en god foderudnyttelse og en høj tilvækst. Foderforbruget er den vigtigste økonomiske parameter i kødproduktionen, derfor er ovennævnte forhold af afgørende betydning for et godt økonomisk resultat.

For kvieopdræt er målet en tidlig kønsmodenhed, så den kan kælve ved lav alder.

Da hovedformålet med at have kødkvæg er at producere kød, er slagtekvalitet en vigtig egenskab af hensyn til afregning ved slagtning.

Endeligt er det særdeles vigtigt, at alle kategorier af dyr har et roligt temperament, så de er lette at omgås og arbejde med.

For at nå målsætningen er det, som nævnt, nødvendigt at have:

  • et veldefineret avlsmål
  • sikre registreringer
  • korrekte avlsværditalberegninger - herunder omregning af udenlandske indekser. samt en systematisk avlsplan for racen

Grundlag

  • Mere end 9.000 renracede Limousinekøer i Danmark
  • 2.500 dyr er kåret.

Behov for tyre

Der skal til stadighed være mindst to brugstyre til rådighed. Brugstyrene bør maksimalt anvendes i to år. Der godkendes 1 tyr pr år til sædtapning.

 

Tyremødre

Racens bedste køer og kvier er potentielle tyremødre. De udvælges primært efter S-indeks.

 

Tyrefædre

Som tyrefædre anvendes hovedsageligt toptyre fra Frankrig. Desuden kan enkelte danske tyre anvendes.
Det er væsentligt, at der allerede ved udvælgelsen af tyrefar lægges vægt på kontinuerlig variation i blodlinier.

 

 

Fra ungtyr til brugstyr

Der produceres 10.000 sæddoser.
Når en tyr er godkendt til ungtyr sendes den til sædtapning på en af de danske kvægavlsforeningers tyrestationer. Der produceres ca. 10.000 doser sæd af hver tyr. Sæden nedfryses i flydende kvælstof, så der i princippet er ubegrænset holdbarhed. Opbevaringen sker i store termotanke på tyrestationernes laboratorier.

 

800 doser udleveres

De 800 sæddoser fordeles blandt alle inseminører i Danmark, mens 9.000 doser bliver liggende på lager. Vi forsøger at koordinere udleveringen af sæden, så alle inseminører anvender tyrene samtidigt. Målet er, at der max. går 6 måneder fra vi starter med at anvende sæd af en ungtyr, til vi stopper. I almindelighed beder vi kvægavlsforeningerne stoppe med at anvende ungtyrene, når der er registreret 500 insemineringer.

 

Fra ungtyr til ventetyr

Når vi har registreret de første 500 insemineringer ændrer ungtyren status fra ungtyr til ventetyr. På det tidspunkt er den 2 - 2½ år gammel. Målet med disse insemineringer er, at frembringe afkom som kan danne grundlag for en vurdering af tyrens avlsværdi for de egenskaber, som vi tillægger betydning i vort avlsarbejde.

 

Fødsel

De første informationer får vi, når tyrens afkom fødes. På basis af indberetningerne om kalvens livskraft, størrelse og kælvningsforløb beregnes fødselsindekset. Ligesom ved de fleste øvrige indekser anvender vi også informationerne fra eventuelle krydsningskalve, både kombinationer med andre kødracer og malkeracer giver værdifulde informationer om tyrens avlemåde.

 

Vækst

Informationer om tyrens avlsværdi for tilvækst hentes fra vejninger af afkom i besætningerne, indberetningerne fra slagterierne og fra sønners individafprøvning. Målet er, at 5-6 sønner efter hver ventetyr individafprøves.

 

Slagtekvalitet og eksteriør

Individafprøvningen af sønner giver også værdifuld information om tyrens egenskaber vedr. slagtekvalitet og eksteriør; ultralydmålingen (U-tallet) og kåringen af sønner indregnes i lighed med T-tallet i tyrens avlsværdital. Desuden følges sønnernes foderforbrug og temperament nøje i forbindelse med avlsudvalgets hyppige besøg på Ålestrup.
Når ventetyrens sønner afslutter individprøven er den 3½ - 4 år gammel.

 

Frugtbarhed

Kort tid efter, at ventetyrens sønner afslutter individprøven er døtrene klar til at blive løbet. Indberetninger af løbninger og insemineringer anvendes til at vurdere tyrens evne til at give døtrene med god frugtbarhed.

 

Kælvningsevne

Når døtrene kælver, får vi værdifuld information om tyrens evne til at give døtre, som har let ved at kælve. Det udtrykkes i kælvningsindekset. Igen er det besætningsejerens indberetninger på staldregistreringskemaet der er grundlaget.

 

Temperament

For at få supplerende informationer om tyrens avlemåde vedr. temperament sendes spørgeskema ud til ejere af afkom efter ventetyrene. På skemaet angives, hvordan temperamentet er på afkom efter den aktuelle ventetyr i forhold til jævnaldrende dyr i besætningen. Desuden er der plads til supplerende bemærkninger om afkommets temperament og adfærd.

 

Eksteriør

For at få et billede af tyrens kvaliteter vedr. eksteriør har foreningen fornylig besluttet, at alle førstekalvskøer efter ventetyre bliver kåret, uden omkostninger for besætningsejeren. Resultatet af disse bedømmelser indregnes i tyrens eksteriørindeks.
På nuværende tidspunkt er tyren 5 år gammel.

 

Den endelige udvælgelse

Nu er det avlsudvalgets opgave at vurdere om den aktuelle ventetyr er god nok til at godkende som brugstyr. Alle avlsværdital, bemærkninger og supplerende informationer tages i betragtning, når der skal træffes beslutning. Målet er, at der skal godkendes en til to brugstyre pr. år. Det er dermed en trediedel af ventetyrene som skal godkendes til brugstyr.

 

Fuld deklaration

En dansk Limousine brugstyr har gennemført en af verdens skrappeste prøver inden den udleveres til brug. Det er en tyr med fuld varedeklaration.

 

Fra tyrekalv til brugstyr

Alder mdr.

Status

Resultater

12

Godkendelse til ungtyre

efter vurdering af resultater og afstamning.

24

Ungtyr

prøveinsemineringer

29

Ventetyr

kælvninger
FØDSEL

36

  

vejninger af afkom i besætningen
    VÆKST
    MÆLK

42

  

slagtning af afkom efter ungtyreinsemineringer
    VÆKST
    SLAGT

44
(4 år)

   

    

45

  

afkom (kvier) insemineres
    FRUGTBARHED

55

   

afkom (kvier) kælver
    KÆLVNING
    Temperament (spørgeskema)

60
(5 år)

BRUGSTYR

afkom (køer) kåres
    EKSTERIØR

Sponsorer
07-07-2020
Mangler du også landskue stemningen? Limousine foreningen plan...
04-07-2020
Dansk Limousine Forening har nu igen et mindre lager af importtyr...
02-07-2020
Læs seneste nyhedsbrev fra Dansk Kødlvæg. Bl.a. om møde med Danis...
29-06-2020
Der ligger billeder fra grillaften i område Syd og Midt.  Webm...
24-06-2020
Himmerlandskød trykker noteringen op i denne uge....

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 99 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk