Landsskuet klar til 2021

02-12-2020

”Efter et fantastisk landsskue sidste år har 2020 på grund af aflysningen af årets dyrskuer været et stille og mærkeligt år uden den store aktivitet”.

Sådan indledte Kristian Gade, Landsskuets formand, sin beretning på dyrskuets generalforsamling i Herning. I beretningen fastslog formanden, at Landsskuet langt hen på foråret havde håbet at kunne gennemføre landbrugets store sommerfest i Herning, men måtte aflyse, da corona-restriktionerne forbød større forsamlinger i sommerens løb. 

”Mange af de planer og investeringer, som vi nåede at forberede til i år, ligger derfor klar til næste sommer, hvor vi håber og forventer at kunne lave et brag af et landsskue. Lige nu holder vi vejret, men når vi i løbet af januar og februar kender udsigterne for næste år, går vi for alvor i gang med at planlægge frem mod den 1.-3. juli”, sagde Kristian Gade. 

Han roste Landsskuets sekretariat for at have været både flittige og sparsommelige i årets løb. Med bidrag fra statens corona-hjælpepakker lykkedes det således at holde underskuddet på årets resultat nede på 85.000 kroner.  

Kristian Gade og Jens Peter Støjberg blev genvalgt som henholdsvis formand og næstformand, mens Søren Grunnet og Helle Dalsgaard blev genvalgt som medlemmer af Landsskuets forretningsudvalg.

Landsskuets formand, Kristian Gade, ser efter årets aflysning frem til igen at byde velkommen til det store dyrskue i Herning i juli 2021. 

 

Sponsorer
24-04-2024
Efter beregning af avlsværditallene i april 2024 er det undersøgt...
22-04-2024
Tilmelding til generalforsamling 2024 Det er tid til årets gen...
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk