Efter flere ugers stabilitet: Slagteri hæver alle kvægnoteringer

28-03-2023

Et passende antal tilmeldte dyr og en voksende ordrebog gør, at Danish Crown Beef kan hæve afregningen på alle kategorier.

Det er ikke rigtig gået okse- og kalvekødets vej siden nytår. I begyndelsen af året bød flere uger på nedjusteringer af noteringen, som hos Danish Crown Beef har været stabilt siden uge seks. Men nu vejrer slagteriet morgenluft. Eller rettere duft af påske, for ordrebogen vokser op til den kommende højtid, og det gør det nu muligt for slagteriet at opjustere noteringen for alle kategorier med 40 øre per kilo.

I sit ugenyt til andelshaverne fremhæver CEO Finn Klostermann, at der er tydelige forårsfornemmelser i markedet og samtidig et passende antal tilmeldte dyr.

På hjemmemarkedet er det altså påsken og dernæst grillsæsonen, som trækker ordrerne. På eksportmarkederne er der sommersæsonen, som giver ordre til det danske slagteri.

Opjusteringen af noteringen betyder, at en kalv til Dansk Kalv med formklasse tre og 210 kilo slagtevægt nu afregnes med 33,35 kroner per kilo. En ko ældre end 42 måneder med 300 kilo slagtevægt og formklasse fem afregnes med 28,60 kroner per kilo. I begge tilfælde indgår Danish Crown Beefs ejersatser i afregningsprisen.

Se den originale artiklen HER

Sponsorer
26-04-2024
Så er der åben for tilmelding af dyr til Landsskuet den 4. &ndash...
24-04-2024
Efter beregning af avlsværditallene i april 2024 er det undersøgt...
22-04-2024
Tilmelding til generalforsamling 2024 Det er tid til årets gen...
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk