Generalforsamling i Limousine Unik: Formandens beretning

14-04-2023

Jeg er fuldt klar over, at det er som formand for Limousine Unik, at jeg skal aflægge min beretning, men
beretningen vil stort set være en beretning for danskebøffer, der jo er et aps. stiftet af limousine Unik
m.h.p. afsætning af limousinekød til merpris. Limousine Unik har ikke haft andre aktiviteter i 2022 end
hvad der er sket i danskebøffer. Vi har fulgt udviklingen i danskebøffer nøje og er enige i den konklusion,
som bestyrelsen i danskebøffer er kommet til. Mere om det senere.
Nok et år er gået siden sidste års generalforsamling. I min beretning sidste år sagde jeg, at danskebøffer’s
bestyrelse havde givet hinanden håndslag på, at de ville fortsætte mindst 1 år mere, for at se, om der kom
så meget gang i forretningen, at vi ( danskebøffers bestyrelse ) kunne ansætte en lønnet medarbejder, og
således at bestyrelsen kunne varetage bestyrelsesarbejde og ikke andet.
Det er så ikke gået som vi håbede. Vi fik et konsulent til at kigge på vores koncept, og i den forbindelse
søgte vi midler vi en SMV pulje, der er en EU finansieret pulje, der understøtter små og mellemstore
virksomheder. Hvis man bliver godkendt får man halvdelen af honoraret til konsulentfirmaet refunderet.
Man skal vælge mellem 3 konsulentfirmaer, og vi valgte et firma på Fyn – Tokerød, som var det firma, der
lod til at have mest forstand på markedsføring af fødevarer. Der var fastsat en tidsfrist for, hvornår de
skulle aflevere deres rapport – d. 30. august. Det trak så lidt ud, men jeg må sige, at vi blev skuffede da
rapporten kom. Den var mangelfuld,og det virkede som om, at de var mere interesserede i, at have ”
snablen nede i en pengetank ” end komme med brugbare løsninger for os. Der var oplistet 2 løsninger,
enten skulle der tilføres yderligere 1.2 mio eller nedlukning. Vi havde ikke 1.2 mio og havde egentlig heller
ikke lyst til at smide så mange penge i projektet.
Jan Winum havde i forbindelse med et af hans projekter kontakt til et andet af de 3 konsulentfirmaer, som
vi havde kontakt til – firmaet Markant, der er fra Kolding. De fik forelagt Tokerøds rapport og de foreslog, at
vi skulle bruge 165.000 over en 3 mdr.s periode, hvor de så ville give den ” fuld skrue ” på diverse sociale
medier, for at se, hvor meget salg det ville give.
Bestyrelsen i danskebøffer besluttede ” at nok er nok ”. Vi troede ikke på, at der ville komme en god
forretning ud af det inden for en kortere periode også set i forhold til, at der skulle investeres utrolig mange
penge i specielt markedsføring – penge som vi ikke havde, og som vi ikke forventede at andre ville låne os.
Vi indstillede derfor til Limousine Unik’s bestyrelse at danskebøffer.aps. blev lukket ned/likvideret.
I 2022 har vi slagtet 4 dyr – 2 i foråret og 2 omkring 1 august. Det meste af foråret/sommeren blev brugt til
at sælge det kød, som vi havde i overskud fra sidste års slagtninger. Vi kunne dog ikke blive ved med at
sælge kødet, idet det var ved at nærme sig sidste salgsdag, og derfor slagtede vi 2 kvier i august, medens vi
ventede på rapporten fra Tokerød.
I juli måned fik vi et lån fra Limousine Unik på 50.000, idet kassen var ved at være tom. Siden vi besluttede
at lukke ned, har vi fået solgt det meste af vores varelager. Vi fik opsagt frysehuset i december måned, og
det var egentlig vores hensigt helt at lukke danskebøffer pr. d. 31/12, men det trak ud med at få halvdelen

af vores honorar til konsulentfirmaet refunderet. For at få pengene krævede det, at ” we still was going
strong ” så derfor har vi ventet på, at Erhvervsstyrelsen skulle godkende, at vi kunne få pengene. Det skete
så omkring d. 1. marts i år, hvor vi fik 45.000,-
Det er således aftalt, at danskebøffer overfører deres pengebeholdning til Limousine Unik her i marts
måned, hvorefter alle aktiviteter for danskebøffer er indstillet.

Limousine Unik har således til opgave at få lukket/likvideret danskebøffer. Vi har forsøgt at sælge
danskebøffer.aps, men der har ikke været en eneste henvendelse desangående.

Ejvind K. Svejstrup, formand Limousine Unik

Sponsorer
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
14-04-2024
Den populære polo er nu igen på lager i webshoppen.  ...
11-04-2024
I sidste udgave af Limousine Nyt blev der annonceret en spændende...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk