Husk tilmelding til generalforsamling

21-06-2021
Generalforsamling med efterfølgende mulighed for besætningsbesøg og grillfest Tilmelding senest 25. juni

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Tid:    Lørdag den 3. juli 2021
Sted:    Hotel Bredehus, Kirkegade 25, 7182 Bredsten
                     
Program
Kl. 10.00    Brunch, kaffe & juice.
Kl. 11.00    Ordinær generalforsamling

Dagsorden, ordinær generalforsamling
1.    Valg af dirigent
2.    Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed – herunder beretninger fra udvalgene
3.    Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4.    Indkomne forslag
5.    Fremlæggelse af budget og handlingsplaner for det kommende år
6.    Fastlæggelse af næste års kontingent
7.    Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er:
    •    Søren Grunnet (modtager genvalg)
    •    Lene Black (modtager genvalg)
    •    Jan P. Jensen (modtager ikke genvalg)
8.    Valg af suppleanter til bestyrelsen
9.    Valg til Avlsudvalget. 
    •    Jacob Ravn (modtager genvalg)
    •    Freddie Christiansen (modtager ikke genvalg) 
10.    Valg til PR-udvalget. På valg er:
    •    Carsten Toft (modtager ikke genvalg)
11.    Valg af revisor og revisorsuppleant
12.    Eventuelt

Stemmeret på generalforsamlingen forudsætter, at kontingentet er rettidigt indbetalt senest 1. marts 2021.

Dansk Limousine Forening er vært ved brunch, kaffe og juice.

Deltagelse og tilmelding
Tilmelding til brunch skal ske senest fredag den 25. juni 2021 til Camilla Jessen, cj@dansklimousine.dk eller 2562 6235. Der kan deltage to personer pr. medlemskab – antal deltagere skal oplyses ved tilmeldingen.

På bestyrelsens vegne
Søren Grunnet   

 

 

Område syd inviterer til grillfest og hyggeligt samvær lørdag den 3. juli med følgende program.

Kl. 16.00 mødes vi til kaffe og besøg hos:
Ærenlund Limousine, Halskovvej 8, 7000 Fredericia 
Denne besætning ejes af Orla Schaadt Andersen, og består af 7 moderdyr samt opdræt. Gården blev købt i 1986 og bestod af krydsningsdyr indtil 2001, hvor der herefter blev avlet udelukkende med Limousine. Orla får hjælp af sin søn Jakob til den daglige pasning af dyrene. Der drives knap 10 hektar med græs og vårbyg på ejendommen. Limousinerne fodres om vinteren med wrap og halm, mens kalvene får valset byg og kalveblanding at vokse på. Der benyttes foldtyr i reproduktionen hos Ærenlund Limousine, der er lejet tyren Tronsø Louis PP.

Kl. 18.30 besøg hos:
Baungaard Limousine, Sødovervej 44, 7182 Bredsten
I 1986 begyndte samarbejdet imellem Erik Nielsen og Andreas Bak om Baungaard Limousine. De to besætninger er at finde på samme adresse, og har hver 18-20 moderdyr samt opdræt. Tilsammen har de to besætninger 540 ha som bruges til planteavl. Dyrene fodres om vinteren med wrap og valset byg, imens kalvene får kalveblanding. Reproduktionen hjælpes på vej med foldtyre, og alle tyre der er blevet benyttet af de to besætninger, har de seneste 30 år været afprøvet på Ålestrup. Tyren Knudsbøl Prins P, som er en søn af Elmely Napolion PP bruges nu i besætningen. Alle slagtedyr afsættes gennem konceptet Himmerlandskød.
Efter en rundvisning og besigtigelse af limousinerne er der grillpølser med øl/vand. Pris pr. person kr. 100,-

Benyt lejlighed til at komme hjemmefra og at vi nu endelig kan mødes igen.
Alle medlemmer er velkomne og tag endelig familien/naboen med.
Tilmelding senest den 25. juni til Allan Lorentzen tlf. 5174 2726

Vi glæder os til at se jer.

 

Hent indkaldelsen HER
 

Sponsorer
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
14-04-2024
Den populære polo er nu igen på lager i webshoppen.  ...
11-04-2024
I sidste udgave af Limousine Nyt blev der annonceret en spændende...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk