Hvordan handler jeg på online auktion

Hvordan får jeg lov at byde

Du skal være oprettet som byder. Alle medlemmer af Dansk Limousine Forening er på forhånd oprettet - check evt. på ovennævnte knap om du kan byde.

Er du ikke medlem kan du bede om oprettelse - anvend ovennævnte knap og udfyld spørgeskema. Husk at gøre dette i god tid inden auktionen starter – helst dagen før.

Hvilke dyr er til salg

Alle dyr fra auktionskataloget 2020 er til salg online. Dyrene bliver dog først synlige på listen efterhånden som auktionen skrider frem. 

Dyr, der er navngivet med Test…, er til test formål, og her er man velkommen til at prøve at afgive et bud og få en fornemmelse for hvordan systemet virker. Det tilstræbes at budene på testdyr nulstilles en gang hver dag.

Hvordan forløber auktionen

Når dyrene er synlige på listen, er auktionen på de pågældende dyr i gang. På listen kan der bl.a. ses hvornår auktionen slutter, hvad det aktuelle bud er, samt hvad næste minimumsbud er.

Auktionsudvalget har fastsat startpris, minimumsspring for næste bud samt minimums salgspris. Disse er indlagt i systemet inden auktionsstart. Minimums salgsprisen kan ikke ses.

Når man har afgivet bud på et dyr, får man en bekræftelse på skærmen, ligesom man modtager en email med bekræftelse. Når først man har budt, får man automatisk en email, såfremt andre kommer med et højere bud på det pågældende dyr.

Afgives der bud mindre end 2 min før auktions udløb, forlænges auktionen automatisk 2 min fra budtidspunktet, således at man kan nå at reagere med et nyt bud, hvis man bliver overbudt.

Man kan se sine egne bud, men man kan ikke se hvem de andre bydere er, kun hvad budprisen er på.

Når auktionen er slut modtager den højeste byder information om at han har fået dyret. Øvrige bydere modtager information om de er overbudt samt en tak for deltagelse.

Senest dagen efter auktionen er slut kontaktes køber af auktionsudvalget.

Jeg skal bruge hjælp

Har du brug for hjælp kan du kontakte webmaster Jane Kofod på

Email:webmaster@dansklimousine.dk

Hvis det haster på mobil 28 72 07 12

Hvis du er utryg eller helt uvant med at byde online kan du evt. få hjælp af en af nedenstående personer til at handle. Hvis den valgte hjælper skal byde for dig, så skal du oplyse din adgangskode til den pågældende.

Tommy Jessing: 5124 1772

Søren Grunnet: 2346 6821

Susanne Brandt: 2449 8354

Bent Svenning Jessen: 2043 0678

Øvrig information

Husk at læse Regler og betingelser for auktionen

 

 

 

Tilbage

Sponsorer
29-03-2020
Nogle brugere har oplevet problemer med oprettelse af dyr på salg...
29-03-2020
Denne artikel er sendt ud til pressen efter veloverstået Online A...
28-03-2020
Besætninger i niveau 2 og 3 må kun modtage nødvendige besøg i bes...
25-03-2020
Næste udgave af limousine nyt som udkommer sidst i april måned, h...
23-03-2020
Vi tror stadig på det......

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 99 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk