Limousine studietur til Poitiers, Frankrig

04-08-2016
21. – 27. september 2016

 

Skal du nå at med? - Der er stadigvæk få ledige pladser.
Tilmelding skal ske til Lene Black Sinkjær 28 90 47 09 eller lbs@dansklimousine.dk

Den nationale Limousine udstilling i Frankrig afholdes i år i Poitiers, der en by beliggende sydvest for Paris, ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne.
Det er altid en rigtig stor oplevelse at overvære den nationale Limousine udstilling i Frankrig, hvor der vanligt udstilles 4-500 Limousinedyr.
Vi har i samarbejde med Mols rejser, som vi tidligere har haft et rigtigt godt samarbejde med, planlagt en spændende tur, hvor der både bliver mulighed for at se masser at Limousiner, opleve spændende kultur og ikke mindst en social tur. Her kan man være sammen med venner med samme interesse og knytte nye venskaber.
Vi har allerede nu været i gang med at forberede et spændende program, hvor der udover at besøge Limousine udstillingen, bliver der spændende besætningsbesøg. På hjemturen, kører vi op langs vestkysten i normandiet, hvor vi skal se og høre historien om ”invasionskysten” og ”D-dagen”.
Vi skal køre i bus, hvor der bliver planlagt opsamling ned igennem Jylland og med overnatning på vejen i Tyskland. Selvom busturen bliver forholdsvis lang, så har vi ikke tradition for at kede os undervejs. Der er derimod masser af tid til hygge, grin, limousinesnak, historier og forskellige faglige indlæg fra foreningen.
Programmet er foreløbigt, så der forbeholdes ret til ændringer.

Onsdag d. 21. september og torsdag d. 22. september
Afgang. Bus starter i Brønderslev. Opsamling gennem Jylland mod Poitiers, med overnatning i Tyskland

Fredag d. 23. september
Dyrskue og bedømmelse hele dagen.
Evt. mulighed for udflugt i lokalområdet, for de der ønsker dette

Lørdag d. 24. september
Evt. besætningsbesøg formiddag eller eftermiddag
Dyrskue, auktion
Fest med de franske Limousineavlere

Søndag d. 25. september
Køre nordpå til Invasionskysterne.
Mulighed for besætningsbesøg
Her vil vi komme omkring de mest kendte steder i forbindelse med invasionen og D-dagen.
Vi skal se film i 360 grader teater, besøge D-dags museum, stop ved point du hoc, besøge den amerikanske kirkegård.

Mandag d. 26. september
D-dag fortsat med bla. besøg ved Pegasus broen.
Mulighed for besætningsbesøg
Sidst på dagen kører vi nordpå mod Tyskland, hvor vi skal overnatte

Tirsdag d. 27. september
Ankomst til Danmark

Pris: kr. 7.550,- pr. person i dobbeltværelse
Enkeltværelsestillæg kr. 900,-
Prisen omfatter 6 x overnatning på hotel, 5 x middag inkl. Avlerfest, 3 x frokost
Entreer ved invasionskysten (Pegasus broen, D-dagsmuseum, 360 gr film)

Obs: Vær opmærksom på at ikke alle rejseforsikringer dækker, hvis det drejer sig om erhvervsrejse. Kontakt derfor dit forsikringsselskab mhp. om det er nødvendigt at tegne en ekstra forsikring. Der kan desuden tegnes privat afbestillingsforsikring.

 

Sponsorer
16-01-2019
  Auktionsudvalget har nu udtaget de sidste dyr til avls...
14-01-2019
Klik på billedet og se mere om program og tilmelding ...
12-01-2019
Læs her pressemeddelelse om Dansk Limousine Forenings forestående...
07-01-2019
 Område SYD inviterer til områdemøde 22. januar 2019 kl. 18:30 V...
04-01-2019
Hvis du savner at modtage den ”lokale” udgave af Land...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 63 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk