Åben hus lørdag d. 31. januar 2015

18-01-2015


Lørdag d. 31. januar 2015 kl 10-16 holder en række limousineavlere i område midt og Fyn åbent hus. Dansk Limousine Forenings medlemmer og andre interesserede er velkomne hos følgende avlere:


OMRÅDE MIDT
Kristian Korsgaard Thomsen og Lis Paarup - Korsgaard Limousine
Stauningvej 16, Ganer
6900 Skjern
Kristian og Lis har en gård på 92 ha, samt naturpleje på 135 ha eng i Skjern Å-dalen. 37 ha er korn, 32 ha læggekartofler, 13 ha græs, 6 ha majs og 4 ha skov, overdrev, have og gårdsplads.
Besætningen tæller 45 moderdyr, og der er altid blevet avlet efter store, robuste og rolige dyr og nu efter pollethed. Der fodres med wrap og hø samt majs- og græsensilage. Til fedekalvene fodres der også med valset byg.
Besætningen startede i 1986-7. Man har siden da ikke indkøbt hundyr - kun tyre. Indtil år 2000 havde de gården Kildemose på Fyn (Kildemose Limousine), og flyttede derefter hjem og overtog slægtsgården Korsgaard.
Både Kristian og Lis har udearbejde i Sundhedsvæsnet og både børnene, Kristians far og naboen hjælper til på gården. Der sælges kød gennem Danish Crown og Unik. Ved siden af dette er der også et lille privat salg.

Mogens Bak Kirk - Refstrup Limousine
Refstrup 8
6940 Lem
Gården er på 25 ha som er fordelt på 5 ha græs, 3 ha med græshelsæd og 17 ha er lejet ud.
Mogens´ far købte den første rene limousine ko i starten af 80´erne. Han har gjort meget i avlsarbejde og har solgt rigtig mange tyre til avl. Mogens overtog gården i 2008 og driver den videre med samme besætning, som lige nu er på 11 års køer, 3 drægtige kvier og 10 kalve. Alle køer og kvier bliver insemineret.
Om sommeren er dyrene på græs, og om vinteren er de inde, hvor de fodres med helsæd og byghalm.
Mogens sælger 1-2 kvier til private om året. Resten bliver slagtet på Danish Crown.

OMRÅDE FYN
Lars Kristian Mikkelsen - Humlegårdens Limousine
Søhusvej 159
5270 Odense N
Lars og hans familie på i alt fire går meget op i gården, som har 16 ha under plov og 70 ha græs. Besætningen tæller 40 moderdyr + opdræt og der avles efter pollede dyr.
Der sælges kød til De Fynske Gårde, som er den bedste måde at afsætte kød på for Lars og hans familie.
 

Sponsorer
17-04-2019
Tilmelding senest 17. april. Hent indkaldelsen herunder, eller se...
16-04-2019
Her bringes en artikel fra avisen Effektivt Landbrug. Den har et ...
15-04-2019
Een af de nærmeste dage lander Limousine Nyt´s maj-nummer i din p...
10-04-2019
Så er der åben for tilmelding af dyr til Landsskuet den 4. – 6. j...
05-04-2019
Projekt 2020 – om et Hereford avlerpar og dets målrettede avlsti...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 99 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk