SSI tilbagebetaler overpris for bluetongue-vaccine

SSI åbnede for bestilling af bluetongue-vaccinen i august 2024, men desværre med nogle uforståeligt høje avancer på salget af vaccinerne i forhold til SSI’s indkøbspris. Dette gjorde Landbrug & Fødevarer SSI opmærksom på og anmodede om en nedsættelse af priserne.

Men efter længere tids pres fra Landbrug & Fødevarer gik Per Larsen (K) i marts 2025 ind i sagen og udbad sig en række svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) vedrørende SSI’s prissætning og avance på veterinære vacciner.

Landbrug & Fødevarers pres og de mange spørgsmål fra Per Larsen har nu ledt til, at SSI vil tilbagebetale en overbetaling på 560 kroner plus moms pr. pakke med Bultavo vaccinen (mod bluetongue), som er købt i 2025 – i alt 15 millioner kroner, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Dette sker efter det, som SSI selv betegner som et uforholdsmæssigt stort overskud på salget af vaccinen i 2025.

Læs hele artiklen HER