Nye fælles nordiske avlsværdital for kødkvæg
De første officielle fællesnordiske indekser kom i november 2021
Snart vil nogle af de avlsværdital I kender blive skiftet ud med nye nordiske avlsværdital. Men hvorfor overgå til fælles nordiske? Hvilke egenskaber? Og hvornår kommer de?
De første officielle fællesnordiske indekser kommer til november 2021, men inden da blev der lavet en uofficiel testkørsel i august. Denne testkørsel skulle sikre, at alt kan afvikles som planlagt og er også blevet brugt til at sikre at stabiliteten i indekserne er som forventet.
Fordelen ved at overgå til fælles nordiske avlsværdital er:
- Mulighed for at sammenligne dyr direkte på tværs af Danmark, Sverige og Finland
- Data fra mange flere dyr, hvilket betyder at især de dyr der er afprøvet i flere lande, vil opnå højere sikkerhed på deres indekser
- Håndtering de udenlandske dyr bliver forbedret, så indekser med lav sikkerhed på udenlandske dyr starter på et mere korrekt niveau, end de gør nu.
De første avlsværdital, som kommer, vil være på vækst-, mælke-, slagte-, fødsels- og kælvningsegenskaber. Dvs. at eksteriør, og frugtbarhed til en start fortsat vil forblive de nationale indekser, og S-indekset vil også fortsat være beregnet med danske vægtfaktorer.
Hold øje med den nye kørsel af indekser, enten ved at udskrive hovedbogsblad på dyrene på Webdyr + eller på https://avlstal.seges.dk/
Hvordan skal tallene forstås?
Specielt for fødsels- og kælvningsindekserne, sker der store ændringer. Noget af dette kan forklares med, at spredning på fødsels- og kælvningsindekserne ændrer sig meget. Hvor der før var en spredning på ca. 10, er den nu på meget lavere, helt ned til 2. Det betyder, at dyr, med en meget høj avlsværdi vil falde, og dyr, med en lav, vil stige. Det betyder ikke, at de bliver dårligere/bedre med det nye indeks. For dyr med en sikkerhed på minimum 40% sker der også en betydelig rerangering, specielt på fødselsindekset.
Læs det nyeste viden der er om avlsværdivurderingen HER