Områdemøde Midt 19. februar
Område Midt afholder områdemøde torsdag den 19. februar 2026, hvor vi kl.18.00 starter med besætningsbesøg hos Sølvhøjs Limousine, Dalbyvej 112, 8722 Hedensted.
Kl. 19.00 går turen til Hornsyld Købmandsgård, Nørregade 28, 8783 Hornsyld, hvor der vil være smørrebrød og øl/vand til kr. 125,- pr. person og efterfølgende rundvisning på stedet.
Efter kaffen og et mindre oplæg omkring Hornsyld Købmandsgårds kvægblandinger, er der et kort indlæg fra område Midt.
Vi har forsøgt at lave et lidt anderledes områdemøde, og håber at mange vil synes at det er værd at bruge en torsdag aften på.
Lykkegårds/Sølvhøjs Limousine
Familien består af Karsten, Mette og deres 4 børn. Den ældste af dem Mads er også interesseret i limousiner, og har også sine egne.
Mette arbejder som køkkenleder på et bosted for børn med autisme og Karsten arbejder ved en entreprenør.
De har boet på ejendommen siden 2002 og overtog den i 2008, der er 24 HA til den. Der er lejet 18 ha ud, og så har de lejet ca. 10 HA-græs til afgræsning
Besætningen består af ca. 10 køer plus opdræt og en foldtyr. Der bliver også insemineret lidt. Karstens forældre har ca. 25 ungdyr gående på gården om vinteren. De bliver fodret med græs, wrap og korn.
Hornsyld Købmandsgård
Salgsdirektør Claus Damsbo og produktkonsulent for kvæg Elmer Krusborg vil give en kort introduktion til virksomheden og lidt historie, samt fortælle om alle de nye spændende initiativer Hornsyld Købmandsgård har gang i. Efterfølgende skal vi på en tur rundt i virksomheden og se foderfabrikken m.m. Vi slutter af med kaffe og kage, og her vil Elmer Krusborg sige lidt om deres kvægblandinger.
Tilmelding til Hans Jensen på mail pannerup@post10.tele.dk , eller mobil 4014 1249 senest den 16. februar 2026 kl. 12.00