Ny Webmaster
Ny webmaster i Dansk Limousine Forening
Af Søren Grunnet
Efter flere år som webmaster har tidligere bestyrelsesmedlem Lene Black desværre valgt at stoppe
som webmaster, da det kniber med tiden, og hun mener, der skal nye kræfter til.
Lene har altid ydet en kæmpe indsats for foreningen, og vi siger tusind tak for den store indsats
gennem mange år i Dansk Limousine Forening.
Vi er glade og stolte over at kunne præsentere Laura Kloster som ny webmaster. Laura har det sidste
års tid haft ansvaret for foreningens SoMe, som hun har gjort rigtig godt og med mange indlæg. Hun er superenergisk og god til at finde på små historier.
Laura er opvokset med Limousiner og bor sammen med sine forældre og søskende på en ejendom ved Hammel.
Hun er god til at hjælpe mange medlemmer med at få præsenteret deres dyr på de forskellige
dyrskuer, samtidig med hun hjælper frivilligt ved en masse af foreningens arrangementer.
Vi håber, I vil tage godt imod Laura som webmaster og være med til at fodre hende med nyheder til
både hjemmesiden og SoMe.
Kontaktoplysninger på Laura:
Tlf. 2339 1143
webmaster@dansklimousine.dk