Prisrekord på velbesøgt limousineauktion

28-03-2018
Højeste hammerslag på Dansk Limousine Forenings auktioner nogen sinde.... læs hele pressemeddelsen:
 
Prisrekord på velbesøgt limousineauktion

Det var i helt nye rammer, da Dansk Limousine Forening lørdag d. 24. marts holdt avlsdyrsauktion. En driftsbygning ved Sønderskov Slot var tømt for maskiner og grej for at gøre plads til limousiner, inventar, stande og boder og ikke mindst de besøgende.
Gæsterne begyndte at indfinde sig ved 10-tiden, og kl. 14, hvor auktionen begyndte, havde 3-400 mennesker opmærksomheden rettet mod auktionarius Jacob Ravn med assistenter. 
14 katalognumre med limousinedyr blev præsenteret – de 13 af dem fysisk til stede, mens én blev vist via video.

De pollede tyre var eftertragtede

De fremmødte auktionsgæster bød flittigt. Auktionsdyrene opnåede følgende priser:
En ko blev solgt for kr. 16.500,-
Tre kvier blev solgt for kr. 18.000,- hhv. kr. 18.500,-
Syv pollede tyre blev solgt for mellem kr. 26.000,- og kr. 58.000,-
To genetisk hornede tyre blev solgt for kr. 20.500,- hhv. kr. 23.000,-
En genetisk hornet tyr opnåede ikke ejerens mindstepris
Den gennemsnitlige hammerslagspris blev kr. 24.500,-

Tyren Grønbjerg P Maximum satte dansk prisrekord
 
Forud for auktionen var der stor spænding omkring, hvordan salget ville forløbe. Auktionsudvalgets antagelse om, at marts måned ville være et godt tidspunkt at sælge foldtyre, viste sig at holde stik. Otte tyre blev solgt til priser mellem 20.500,- og 30.000,- 

Men én tyr sprængte alle rammer. Det var den individafprøvede pollede tyr Grønbjerg P Maximum. Den var helt ekstraordinær stor, kødfuld og fodereffektiv. Dette kunne ses af individafprøvningstallene og af den fremviste video med tyren, som grundet igangværende sædtapning ikke blev fysisk fremvist til auktionen. Hammerslaget på Grønbjerg P Maximum blev 58.000,- hvilket er ny prisrekord for en tyr solgt på Dansk Limousine Forenings auktioner.  Tyren blev solgt til en større sjællandsk limousinebesætning.
 

 
Sponsorer
26-03-2019
Landsskuet 2019 foregår fra den 4.-6. juli.  Sidste frist for ...
25-03-2019
Som optakt til Dansk Limousine Forenings Avlsdyrauktion   Lørd...
24-03-2019
Som optakt til Dansk Limousine Forenings Avlsdyrauktion   Lørd...
23-03-2019
Som optakt til Dansk Limousine Forenings Avlsdyrauktion   Lørd...
22-03-2019
Som optakt til Dansk Limousine Forenings Avlsdyrauktion   Lørd...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 63 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk