NORD - Åbent hus i Limousine Besætninger

27-01-2019
2. februar kl 10-16 holder besætninger i område NORD og SYD åbent hus. Hermed præsenteres besætninger i område NORD.


 Saltbækgård Limousine, Saltbækvej 50, 7900 Nykøbing Mors

Svend Bodilsen har en limousinebesætning med 65 moderdyr plus opdræt og foldtyre. Hvert år indkøbes desuden 20 - 30 fortrinsvis tyrekalve til viderefedning. Der drives i alt 114 ha, hvoraf de 22 ha er forpagtede. Der dyrkes ca. 60 ha med korn til modenhed og ca. 10 ha korn til helsæd, mens der er græs i det restende areal. Gården, som blev købt i fri handel i 1979, blev i 35 år drevet med mælkeproduktion. De første limousiner blev købt i 2005. Besætningen blev løbende udvidet, fortrinsvis med eget tillæg. Køer med kalve ved siden går i dybstrøelse, mens opdræt og fedekalve går på spalter. Køerne løbes aktuelt af to pollede foldtyre, mens kvierne insemineres. Der fodres med græs, enten som ensilage eller wrap samt helsæd. Fedekalvene får desuden valset korn og kalve-T. mineraler fra Vittfos. Svend Bodilsen er med i to forskellige Erfa-grupper vedr. kødproduktion.
 

 
 
Grydegaard, Oddesundvej 262, Kjæstrup, 7760 Hurup, Thy

Esther Line og Steffen Højbak Frost har en limousinebesætning med 12 køer med opdræt, i alt 29 dyr. De har haft gården siden 2001 og bygget nyt stuehus i 2018. Steffen arbejder fuldtid som maskinsnedker på en vinduesfabrik. Esther Line Frost arbejder som dyrlæge. Sammen har de Jens Christian på 3 år. Gårdens areal er på 37 ha, 18 ha med korn, 4 ha med græs i omdrift, resten i græs, eng, mose og lidt skov. Der fodres med wrap baller, halm, korn og kraftfoder til slagtekalvene. I år er der indkøbt frøgræshalm på grund af tørken. Der bruges foldtyr, alle dyr sendes til Danish Crown. 

 

 
Lindholm Limousine, Lødderupvang 23, 7900 Nykøbing Mors

Camilla og Carsten Toft har en limousinebesætning med 8 køer, 4 kvier og 5 tyre. De startede op i år 2000. Igennem årene er det blevet en familie interesse at producere sit eget kød samt avlsarbejde med fokus på temperament, farve, størrelse og vægt. Alle hundyr insemineres med dansk eller fransk sæd.  Udstilling på Landsskuet er familiens sommerferie, og begge er aktive i foreningens PR-udvalg, ERFA- og områdeudvalg. Gårdens areal er på 16 ha og bruges til græs og korn. Der fodres med wrap, ensilage, korn  og rapskager. 

 

 
Ny Toftum Limousine, Toftumvej 9, 7760 Hurup, Thy

Mogens Johansen har en limousinebesætning med 15 – 17 køer plus opdræt. Gården blev købt af bedsteforældrene i 1987. Gårdens areal er på 13 ha og 22 ha forpagtet. 7 ha anvendes til græs, resten til planteavl. Dyrene fodres med wrap til køerne. Slagtedyr får færdigfoder plus wrap. Kvierne insemineres, og der bruges top tyr til køerne. Derudover deltager han på Landsskue og til kødkvægsskue. 

 

 

Sponsorer
27-03-2024
Husk at der er sidste deadline på- mandag den 1. april  til næste...
26-03-2024
Tak til alle der lagde vejen forbi årets avlsdyrauktion i Brørup....
18-03-2024
Husk at der er sidste deadline på- mandag den 1. april  til næste...
17-03-2024
Genomisk test Vi sender genomisk test til Frankrig næste gang ...
16-03-2024
Står du og mangler noget fra Limousineboden, så kan du spare frag...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk