Efterafgrøder - tørke - lovgivning

02-08-2018
Behovet for efterafgrøder til at opsamle ikke udnyttet kvælstof er stort i år. Men en sikker etablering er afhængig af, at der kommer betydelige mængder nedbør. Og hvad gør man i forhold til lovgivningen?

Den aktuelle tørke betyder, at strategien for efterafgrøder skal overvejes. Både af faglige og lovgivningsmæssige hensyn.

Stor effekt af efterafgrøder forventes i år
Ved lave udbytter vil en del af det tilførte kvælstof i handels- og husdyrgødning ikke være udnyttet. Det kan resultere i en merudvaskning af kvælstof i efterårs- og vinterperioden, hvis der som normalt kommer et nedbørsoverskud, så der sker en afstrømning fra rodzonen. Det betyder, at veletablerede efterafgrøder vil reducere kvælstofudvaskningen mere end normalt, og samtidig vil eftervirkningen af kvælstof også blive større end normalt. Derfor anbefales det at så efterafgrøder på alle arealer forud for vårsæd, hvis vejret tillader en fornuftig etableringssikkerhed og -tidspunkt. Ved tidlig såning af korsblomstrede efterafgrøder kan der være større risiko for frøsætning end normalt, men det er som regel ikke et problem at bekæmpe. Forud for vintersæd kan en mellemafgrøde være aktuel (se PlanteNyt herom) før 2. års vinterhvede, mens tidlig såning er aktuel i 1. års vinterhvede.

Efterafgrøder som græsudlæg i vårsæd – evt. isåning
Hvis efterafgrøden er etableret som græsudlæg i vårsæd, kan tørken have ødelagt græsudlægget. Hvis dette er tilfældet kan der sås 5-8 kg rajgræs i så hurtig som muligt efter høst. I såning efter den 20.august giver næppe nogen faglig mening. Det samme er tilfældet, hvis tørken fortsætter, og der ikke er udsigt til betydelige nedbørsmængder inden 20. august. Men situationen må så vurderes på dette tidspunkt.
Efterafgrøder i majs kan ligeledes blive et problem. Men her er der på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gøre noget. En nærmere vurdering af situationen må foretages omkring det aktuelle høsttidspunkt for majs.

Efterafgrøder til udsåning i efteråret (olieræddike mv.) – skal der sås under meget tørre forhold?
Er det planlagt at så efterafgrøder før høst, og er det endnu ikke sket, kan det anbefales at vente til såning efter høst. Etableringssikkerheden er større ved udsåning efter høst, og høsten vil med stor sandsynlighed ske så tidligt, at såning før høst kan ske rettidigt.
Etableringen efter høst vil afhænge af, om der kommer tilstrækkeligt nedbør. Fagligt set vil etableringen og
effekten af en efterafgrøde være tvivlsom, hvis der ikke kommer betydelige nedbørsmængder inden d. 20. august. Dvs. nedbør nok til at efterafgrøderne kan spire og efterfølgende kan gro. Dvs. minimum 20-30 mm nedbør og derefter også nedbør sidst i august og i september. Det kan derfor anbefales, at vente med at så efterafgrøderne indtil vejrudsigten lover de tilstrækkelige nedbørsmængder, selvom marken er høstet. Senest d. 15. august er man dog nødt til at vurdere situationen i forhold til de lovmæssige krav.

Lovgivning
Kravene til dækning og dokumentation for efterafgrøde kan være forskellig for de forskellige typer af efterafgrøder (MFO, pligtige, frivillig kompenserede).
Der er generelt krav om et vist afgrødedække. Det kan – afhængigt af hvordan vejret udvikler sig være vanskeligt at nå. Normalt har man haft en administrationspraksis, der godkender efterafgrøder, hvis landmanden kan dokumentere, at han har fulgt de landbrugsmæssige anbefalede retningslinjer for at etablere efterafgrøderne. Det kan derfor være godt, at landmanden sikrer sig at kunne dokumentere dette. Dvs. have fakturaer for eventuelle indkøb af udsæd af efterafgrøder, maskinstationsarbejde, have noteret sådato for efterafgrøder på markniveau og evt. supplere med relevante foto.
Landbrugsstyrelsen har d. 17. juli meddelt, at efterafgrøder som udgangspunkt skal sås uanset vejrlig. For MFO efterafgrøder anføres det, at Landbrugsstyrelsen senere vil vurdere, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder,  som giver mulighed for at åbne op for en udskyldelse af såfristen eller en tilpasning af dækningsgraden af MFO-afgrøderne på markerne mv. For pligtige efterafgrøder skriver Landbrugsstyrelsen, at hvis efterafgrøderne ikke lever op til kravene, må landmanden anvende nedsat kvælstofkvote i 2019, der i lovgivningen indgår som alternativ til efterafgrøder. For frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder vil støtten ikke blive udbetalt, hvis efterafgrøderne underkendes, men der er mulighed for at ansøge om at fastholde tilskuddet, hvis efterafgrøden er forsøgt udlagt men ikke tilstrækkeligt fremspiret Du vil dog få en kvotereduktion uanset, hvis efterafgrøderne ikke er tilstrækkeligt fremspiret. Med hensyn til 80 pct. kravet om græs mv. om efteråret på kvægundtagelsesbrug, vil Miljø- og Fødevareministeriet tage kontakt til EU Kommissionen og drøfte mulighederne for håndtering af udfordringen, hvis tørken fortsætter, Det er fortsat vigtigt, anfører Landbrugsstyrelsen, at græsset er sået, og der er gjort alt for at græsset kan etablere sig så snart vejret tillader det.
Der vil i de kommende uger være en diskussion mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug og Fødevarer omkring dette.

Se oversigt over gældende regler og typer af efterafgrøder i efteråret 2018.  



 

Sponsorer
14-10-2018
Så er Limousine nyt nr. 200 på vej ud i din postkasse...
12-10-2018
Info vedr. Kødkvægsskuet den 29. og 30. november 2018....
11-10-2018
Der er i disse dage udsendt faktura med betaling på importsæd til...
08-10-2018
Kom og vær med til at sætte rammen om Dansk Limousine Forenings a...
03-10-2018
Billeder fra studieturen...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 63 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk