Efterårsmødet - besøg på Katrinelund

10-10-2015

På efterårsmødet skal vi blandt andet besøge Katrinelund. Nedenfor er der en lille appetitvækker fra Katrinelund. 

Katrinelund er 2 selvstændige viksomheder drevet af henholdsvis Bjarne Petersen, der efter at have haft RDM malkekvæg i 32 år satte besætningen ud i 2011.
Samtidtig blev der købt 9 Limousine moderdyr og han begyndte at krydse RDM med Limousine.
I dag har han udearbejde, og landbruget er i stedet blevet til et aktivt deltidsbrug med 17 limousine moderdyr. Der bruges foldtyr, og pt. er 64% ren Limousine.
De fleste slagtedyr bliver solgt til Danish Crown, nogle få bliver afsat til private, formidlet via gårdbutikken.
Samtidig drives 50 ha med græs og korn.

Gården er Bjarnes barndomshjem, som han og Lene overtog i 1979.

Desuden er Katrinelund også en gårdbutik med garn og kunsthåndværk i naturmaterialer. Denne drives af Lene Petersen, som efter endt uddannelse til håndarbejdslærer i 2001 åbnede butik i en af de gamle staldlænger i 2002.
Lene designer selv strikkeopskrifter, som sælges sammen med garnet. Og garn er der masser af i butikken, alt sammen i naturmaterialer som uld, silke, bomuld og hør.
Desuden sælges også strikke tilbehør, færdig strik og mohairsokker mm.

I 2007 blev butikken udvidet med en webshop: www.lenep-katrinelund.dk som er et godt supplement til den fysiske butik.

Katrinelund er forresten blevet 1 af de 5 finalister som for tiden kæmper om at blive Danmarks dejligste garnbutik 2015. En konkurrence udskrevet af bladet Hendes Verden, hvor kunder først kunne nominere en butik, og nu stemme på hvem af de 5 finalister der skal løbe af med sejren.
Det er en ære bare at være nået så langt som til finalen siger Lene.

Vi glæder os meget til at få besøg af Limousine Foreningen lørdag d. 14. nov. og til at vise frem hvad vi går og pusler med.

 

KLIK HER, for at læse mere om efterårsmødet og tilmelding

 

Sponsorer
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
14-04-2024
Den populære polo er nu igen på lager i webshoppen.  ...
11-04-2024
I sidste udgave af Limousine Nyt blev der annonceret en spændende...
02-04-2024
Danish Crown oplever godt salg af okse- og kalvekød på sydeuropæi...
01-04-2024
Genomisk test Vi sender genomisk test til Frankrig næste gang ...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk