Efterårsmøde på Lolland Falster

13-11-2013
Der lægges op til fire besøg, når Område Øst blænder om for dette års efterårsmøde i Dansk Limousine Forening

Efterårsmøde holdes i år på Lolland/Falster. Der er lagt op til nogle spændende besøg med overnatning på Maribo vandrehjem. Vi håber i områdeudvalg øst, der vil møde rigtig mange deltagere op, da vi gerne vil vise nogle af vores gode besætninger frem. Vi har forsøgt at lave et alsidigt program, der gerne skulle skabe interesse hos alle. Overnatning med morgenmad og spisning sker på Maribo vandrehjem, som glæder sig meget til at servicere os. Der vil ligeledes være sørget for forplejning ved besætningsbesøgene i løbet af lørdagen.

Knud Erik Szwed, Nordlundevej 35, 4913 Horslunde

Ankomst lørdag den 16.november klokken 10.00 hos Knud Erik Szwed i Horslunde. Knud Erik driver ca. 75 hektar med sukkerroer og korn. I besætninger der omkring 40 moder dyr. Knud Erik bruger avlstyr og inseminere, især med franske tyre. Knud Erik har de sidste mange år vundet mange præmier på dyrskuet i Roskilde, ligesom han har udstillet på landsskuet i Herning. Dyrene omsættes til levebrug eller kødet sælges privat og til slagteri. Afgang fra Knud Erik ca. klokken 11.30.

Aksel Frimann Larsen, Langesøvej 9, 4953 Vesterborg

Herefter forsætter turen til Lisbeth og Aksel Frimann, der bor i kort afstand fra Knud Erik. Lisbeth og Aksel driver ca. 125 hektar med sukkerroer og korn. I besætningen er der 40 moder dyr og her bruges avlstyr. Atle, en af foreningens insemineringsstyre, har været i besætningen i en del år. Aksel har gennem årene udstillet på Roskilde dyrskue. Dyrene omsættes til levebrug eller kødet sælges privat eller til slagteri. Afgang fra Lisbeth og Aksel klokken 13.30.

Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7, 4952 Stokkemarke

Derefter går turen til Knuthenlund, hvor vi skal være klokken 14.00. Knuthenlund er et økologisk drevet gods på 800 hektar. Et af Danmarks største økologiske godser. Knuthenlund er ejet af Susanne Hovmand. Her er der 300 geder og 300 får til malkning og der er eget mejeri, hvor der fremstilles oste, yoghurt og meget mere. Til Knuthenlund er der butik, hvor alle deres produkter kan købes, også kød. Susanne giver selv rundvisning, hvor hun utroligt livagtigt fortæller om alt det hun har i gang, ligesom hun også kommer ind på godsets historie. I rundvisning er der mulighed for smagsprøver. Her er der virkeligt kælet for specialiteterne og der er vundet mange præmier i mejeriet. Hun har også dansk korthorn, som har sin egen historie, det kommer Susanne sikkert ind på under rundvisningen. Det er virkelig en oplevelse værd. Se mere på Knuthenlund.dk. Der er afsat 2 timer til Knuthenlund.

Maribo Vandrehjem,Søndre Boulevard 82 B, 4930 Maribo

Kl. 16.15.er der tjek ind på Maribo vandrehjem, hvor der vil være mulighed for at købe en lille forfriskning inden spisning.

Klokken 18.00 spiser vi en 3 rettes menu, senere vil der være kaffe og mulighed for en swing-om. 

Kl. 24.00 er der natmad.

I prisen er der inkluderet 2 glas vin, øl eller vand. Resten er egenbetaling og de tager ikke kort om aftenen, så husk godt med kontanter.

Søndag efter morgenmad klokken 09.00 går turen videre til Pernille og Rene Lærke på Hvidkildegård Limousine. Her er der 70 køer i besætningen og der bruges udelukkende foldtyre.

Besætningen kan føres mange år til bage og var med i opstartsperioden af Limousiner i Danmark.

Rene Lærke Hansen, Bregningevej 6, 4892 Kettinge

Pernille og Rene er under omlægning til økologi og der drives 50 hektar med korn og foder til dyrene. Pernille og Rene har bygget helt ny stald i 2008. Omsætningen af dyrene sker ved salg i egen gårdbutik eller salg til slagteri. På gården er der også grise, som sælges i gårdbutikken. Et utrolig spændende sted at besøge, meget livagtigt når Rene fortæller om driften. Se mere på Hvidkildegård.dk. Når besøget hos Pernille og Rene er færdigt kl.11.00 vil vi gerne sige tak for denne gang.   

Vi glæder os meget i områdeudvalg øst til at møde en masse Limousine avlere fra hele DK.

Områdeudvalg ØST

 

 

 

 

Sponsorer
24-04-2024
Efter beregning af avlsværditallene i april 2024 er det undersøgt...
22-04-2024
Tilmelding til generalforsamling 2024 Det er tid til årets gen...
19-04-2024
Importsæd Sæden til de der har bestilt i seneste bestillingsru...
17-04-2024
Maj nummer af limousinenyt er på vej. Se hvad der venter HER ...
15-04-2024
Dansk Limousine Forenings auktionsudvalg og bestyrelse kan se til...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk