Pressemeddelse: Ny spændende limousine-genetik

14-12-2014
To nye spændende limousine ungtyre er nu tilgængelige i inseminørens sædspand. Det drejer sig om sæd fra tyren Grønbjerg Hugoe og fra tyren Slågård Polled Ingmar.

Enestående afprøvningsresultater
Begge tyre udmærker sig ved at have gennemført individafprøvningen med særdeles gode resultater, hvor især tyrenes tilvækst har været helt enestående.
Hugoes årsvægt var 746 kg, som sammen med en daglig tilvækst i forsøget på 2.414 gram gav et T-tal på hele 123. Ingmars årsvægt var 671 kg, som sammen med en daglig tilvækst i forsøgsperioden på 2.021 gram gav et T-tal på 115.
På alle øvrige måleparametre er de to tyre markant bedre end gennemsnittet.

Hugoe har potentiale til at ”slå de blå”
Allerede inden sædtapningen af Grønbjerg Hugoe begyndte, var der stor opmærksomhed om tyren Hugoe, der i forsøget i gennemsnit voksede 100 gram i timen. Landbrugsavisen bragte således i december 2013 en artikel om supertyren, som måske kan ”slå de blå”. I løbet af 1½-2 år vil tyrens afkom vise, om Hugoe lever op til forventningerne.

Ingmar hører også til i eliten
Tyren Ingmar er forholdsvis højstillet, hvilket typisk tiltaler de avlere, der vægter eksteriør højt. Det gode udseende synes i øvrigt at ligge i generne for Ingmar, da Ingmar er halvbror til den tidligere Interbreedvinder, Slågård Bernard.
Ingmar er heterozygotisk polled (genetisk hornløs), hvilket også gør ham attraktiv. Ingmars genetiske status gør, at 50 % af hans afkom vil blive polled.

Kønssorteret sæd
Om Ingmar er der desuden det gode at sige, at dens sæd har vist sig egnet til kønssortering. Der er i først omgang produceret Y-Vik sæd af Ingmar, og der arbejdes på også at fremstille X-Vik sæd.

Afstamninger
Grønbjerg Hugoe, der er opdrættet af Keld Jensen, Nr. Nebel, er efter tyren Alcapone, som er privatimporteret fra Frankrig, og har Karensminde Villiam som morfar.
Slågård Ingmar, der er opdrættet af Jens Borup, Vejen, er efter Dansk Limousine Forenings insemineringstyr Kalkenbjerg Polled Charles og har Halvæble Picasso som morfar.

Yderligere oplysninger hos Dansk Limousine Forening:
Presseansvarlig, Susanne Brandt, telefon 74 87 15 61 - e-mail:
sb@dansklimousine.dk
Se mere om tyrerne i webshoppen eller ved at klikke her

Slågård Polled Ingmar Grønbjerg Hugoe

 

 

 

Sponsorer
26-03-2024
Tak til alle der lagde vejen forbi årets avlsdyrauktion i Brørup....
18-03-2024
Husk at der er sidste deadline på- mandag den 1. april  til næste...
17-03-2024
Genomisk test Vi sender genomisk test til Frankrig næste gang ...
16-03-2024
Står du og mangler noget fra Limousineboden, så kan du spare frag...
15-03-2024
  Østdansk Kødkvæg og Roskilde  Dyrskue afholder klargørings d...
Dynamic-it leverandør af webshop

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 2944 0495 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk