Bliv leverandør til Limousine Unik ApS

Bliv leverandør til Limousine Unik ApS

Har du også hørt om Limousine Unik APS
- og har du lyst at blive leverandør, så læs her hvordan.

Sådan bliver du leverandør
For at blive leverandør til Limousine Unik ApS er der tre hovedpunkter, som du skal opfylde:

  • Dyrenes Beskyttelse skal godkende din produktion af Limousiner
  • Køb af et anpartsbevis

1. Dyrenes Beskyttelse skal godkende din produktion af Limousiner

En kontrollør fra Dyrenes Beskyttelse skal ud og godkende produktionsformen.
Læs her de vigtigste regler for leverancen til Friland Limousine:

  • Om sommeren går Limousinekvæget frit på marker og enge. Om vinteren kan de tages ind i stalde. Her skal kvæget gå løst, have god plads, og der skal være godt med lys og frisk luft i staldene.
  • Kalvene dier hos koen, til de er 5 – 8 måneder gamle. Derefter fodres de med sundt og naturligt foder uden unaturlige tilsætningsstoffer.
    Friland Limousinekvæg må ikke få forebyggende medicin. Hvis dyrene medicineres i forbindelse med sygdom, skal de tilbageholdes dobbelt så lang tid som lovgivningsbestemt for den pågældende medicintype.
  • Alle producenter, der leverer til varemærket Friland Limousine, er godkendt af Dyrenes Beskyttelse i henhold til produktionskonceptet, og producenterne modtager jævnligt uanmeldte kontrolbesøg af Dyrenes Beskyttelses kontrollanter, som sikrer at kravene overholdes.
  • Den ekstra betaling sker samtidig med afregningen fra Danish Crown, samt ekstra, hvis kalven er kontrakt dyr og endelig ved årsafregningen.

Læs hele konceptet. KLIK HER.

2. Køb af et anpartsbevis

Udover medlemskabet skal du købe et anpartsbevis til en værdi af 1060 kroner. Anparten er et bevis, som gælder for ejerens levetid.
Ønsker man en dag ikke længere at være leverandør, er man fri til at sælge anpartsbeviset til en anden, eventuelt sammen med salg af Limousinerne.
Dansk Limousine Forenings bogholderi udfærdiger uden vederlag et nyt anpartsbevis til køberen.

Kontakt Dansk Limousine Forening på tlf. 87 40 52 63 for KØB AF ANPARTSBEVIS

Hvordan det hele begyndte

Limousine Unik ApS er stiftet af danske Limousineavlere i 1991. Friland A/S varetager i dag det praktiske arbejde. Selskabet sikrer at forbrugerne kan købe Friland Limousine af høj kvalitet, for til gengæld at betale en højere pris for varen. Godt 200 Limousineavlere har købt et anpartsbevis og har dermed ret til at levere slagtedyr under konceptet Friland Limousine. Selskabet omsætter Limousinekød af topkvalitet for omtrent 13 millioner kroner årligt.

Yderligere info kan fås hos bestyrelsen i Limousine Unik ApS - KLIK HER

Sponsorer
18-10-2019
Nye krav til aktive avlsbesætninger, nye tilpassede retningslinje...
16-10-2019
Se videoen: Gammel bindestald er god til ammekøer - nemt at hjælp...
13-10-2019
Glæd jer til næste nummer af Limousine Nyt. Tag et smugkig!...
09-10-2019
Læs om Ajshøj Angus og de mange års erfaring med kødkvæg...
08-10-2019
Her fortæller formand for Dansk Kødkvæg, Per Laursen, hvorfor han...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 99 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk