Avlsprogram

  • Forbedring af racens fortrin 
  • Egenskaber der ønskes fremmet
  • Grundlag
  • Behov for tyre
  • Tyremødre
  • Tyrefædre
  • Fra tyrekalv til ungtyr
  • Fra ungtyr til brugstyr
  • 800 doser udleveres
  • Fra ungtyr til ventetyr
  • Fødsel
  • Vækst
  • Slagtekvalitet og eksteriør
  • Frugtbarhed
  • Kælvningsevne
  • Temperament
  • Eksteriør
  • Den endelige udvælgelse
  • Fuld deklaration 
  • Fra tyrekalv til brugstyr
  • Målsætningen er at avlsplanen skal sikre størst mulig avlsfremgang for Dansk Limousine, ved at sikre at de genetisk overlegne dyr bliver forældre til næste generation af avlsdyr.

Det er vigtigt, at kun de bedste individer bruges i avlen. Kun på denne måde kan man være sikker på, at enhver ny generation har bedre arveanlæg for produktion end forældregenerationen, hvilket er målet med alt avlsarbejde. Avlsmæssig fremgang kan kun opnås ved udvælgelse og anvendelse af de genetisk overlegne individer. Dette lyder ganske enkelt, men i praksis kan det være endog særdeles vanskeligt at fastlægge dyrets arveanlæg for en given præstation.

Målsætningen for avlsarbejdet indenfor en race kaldes racens avlsmål.

Det overordnede avlsmål for kødkvægracerne er produktion af den størst mulige mængde kvalitetskød på den mindst mulige indsats af foder, arbejde og kapital. For at opnå dette, skal man have dyr, der er nøjsomme (lavt foderforbrug) og samtidigt produktive i form af tilvækst og muskelfylde (kød), og med gode frugtbarhedsegenskaber. Man ønsker således at forene høj daglig tilvækst og lavt foderforbrug med gode slagtekvalitetsegenskaber.

Forbedring af racens fortrin

Ved fastlæggelse af racens avlsmål er det meget vigtigt at tage sigte på racens fortrin, og forsøge at forbedre disse, samtidig med at ”avle” sig ud af problemer. Men det er vigtigt, at man ikke forsøger at lave racen om. Det drejer sig om at prioritere positive og negative egenskaber op mod hinanden og dermed give egenskaberne den rette indbyrdes vægtning.

De forhold, der har indflydelse på racens avlsmål, er:

  • Produktionsforhold
  • Politiske forhold
  • Afsætningsforhold
  • Racens særpræg
  • Arvbarhed
  • Avlsmæssige sammenhænge
  • Ny viden
  • Egenskaber der ønskes fremmet

For at tilgodese det overordnede avlsmål tages hensyn til egenskaber både hos køer og hos tyre, således at gode moderegenskaber (mælkeydelse, lette kælvninger) kombineres med gode kødproduktionsegenskaber.

En egenskab med stor betydning for køer er let fødte kalve med god livskraft, således at alle overlever fødslen. Køerne skal også have en god mælkeydelse og et roligt temperament, således at kalvene kan fravænnes ved en høj vægt. Kalven skal ligeledes have god appetit og vækstevne. Det er også vigtigt, at køerne har god holdbarhed, det vil sige, at de kan føde mange kalve. Dette opnås ved god konstitution, god frugtbarhed og evne til let fødte kalve.

Også efter fravænning er det vigtigt, at kalvene har en stor daglig tilvækst. Der er positiv sammenhæng mellem tilvækst og foderoptagelseskapacitet/foderudnyttelse, således at dyr, der har god ædelyst, som regel også har en god foderudnyttelse og en høj tilvækst. Foderforbruget er den vigtigste økonomiske parameter i kødproduktionen, derfor er ovennævnte forhold af afgørende betydning for et godt økonomisk resultat.

For kvieopdræt er målet en tidlig kønsmodenhed, så den kan kælve ved lav alder.

Da hovedformålet med at have kødkvæg er at producere kød, er slagtekvalitet en vigtig egenskab af hensyn til afregning ved slagtning.

Endeligt er det særdeles vigtigt, at alle kategorier af dyr har et roligt temperament, så de er lette at omgås og arbejde med.

For at nå målsætningen er det, som nævnt, nødvendigt at have:

  • et veldefineret avlsmål
  • sikre registreringer
  • korrekte avlsværditalberegninger - herunder omregning af udenlandske indekser. samt en systematisk avlsplan for racen

Grundlag

  • Mere end 9.000 renracede Limousinekøer i Danmark
  • min. 22 kalve individafprøves årligt
  • 2.500 dyr er kåret.

Behov for tyre

Der skal til stadighed være mindst to brugstyre til rådighed. Brugstyrene bør maksimalt anvendes i to år. Der godkendes 1 tyr pr år til sædtapning.

 

Tyremødre

Racens bedste køer og kvier er potentielle tyremødre. De udvælges primært efter S-indeks.

 

Tyrefædre

Som tyrefædre anvendes hovedsageligt toptyre fra Frankrig. Desuden kan enkelte danske tyre anvendes.
Det er væsentligt, at der allerede ved udvælgelsen af tyrefar lægges vægt på kontinuerlig variation i blodlinier.

 

Fra tyrekalv til ungtyr

En væsentlig opgave i avlsarbejdet er overvågning af individprøvetyrene. Målet er, at sikre at de bedste tyre godkendes til ungtyre i foreningens avlsprogram. Derfor holdes udvalgsmøder på Ålestrup Avlsstation 6 – 8 gange årligt.

Inden mødet indsamles oplysninger om de tyre der nærmer sig prøvens afslutning:

  • Stamtavle på tyren selv
  • Stamtavle på moderen
  • Vejeresultater
  • Temperamentsvurdering
  • Kåringsresultater og foreløbigt beregnede kåringstal

Avlsudvalgsmødet indledes med en besigtigelse af de tyre der afslutter prøven i løbet af den kommende måned eller to. I forbindelse med besigtigelsen udarbejdes en beskrivelse af hver enkelt tyr. Samtidig bliver tyrens type og øvrige eksteriørtræk diskuteret nøje. Såfremt der er flere tyrekalve efter samme far på individprøve bliver de enkelte sønner indbyrdes sammenlignet.

Efter besigtigelsen bliver de enkelte tyre endnu en gang diskuteret samtidig med at stamtavler m.m. igen studeret nøje. Der stilles følgende krav:

  • Faderen skal ligge blandt racens absolut bedste tyre. Det kan være en fransk importtyr, en dansk insemineringstyr eller en privat tyr
  • Moderen skal have et højt S-indeks og en god kåring
  • Der skal sikres variation i afstamningen på de godkendte ungtyre
  • Tyrens S-indeks og del-indekser vurderes. Ingen del-indekser bør i princippet ligge under 100
  • Daglig tilvækst skal ligge over stationsgennemsnit
  • Ultralydmålingen bør ligge over racemiddel
  • Fodereffektiviteten bør ligge over racemiddel
  • Temperamentet vurderes 11 gange i løbet af prøven. Tyren samlede vurdering bør ikke ligge under racemiddel
  • Tyrene er i almindelighed kåret få dage før avlsudvalgsmødet. Den lineære registrering samt foreløbige kåringstal er til rådighed. De enkelte kåringstal bør ligge over 82
  • Tyrens type har også betydning for evt. godkendelse. Målet er at tilgodese så bred en kreds som muligt inden for kredsen af avlere og producenter

På baggrund af disse punkter kan tyren foreløbigt godkendes til ungtyr. Såfremt det bliver tilfældet afventer vi beregning af T-, U- og FEF-tal. Disse tal beregnes v.h.a. animal model. Det vil sige at tyrens egen afprøvning, samt informationer fra slægtninge der er individafprøvet påvirker disse avlsværdital. Principielt bør ingen af disse tre avlsværdital ligge under 100 for tyre der skal endeligt godkendes til ungtyre.

Men, som det ses skal der tages hensyn til mange egenskaber. Det er derfor næsten lige så svært at blive godkendt som ungtyr, som det er for den berømte kamel at komme igennem nåleøjet. Da ingen tyre, som bekendt, er fuldendte er vi nødt til at gå på kompromis med enkelte egenskaber i visse tilfælde.

 

Fra ungtyr til brugstyr

Der produceres 10.000 sæddoser.
Når en tyr er godkendt til ungtyr sendes den til sædtapning på en af de danske kvægavlsforeningers tyrestationer. Der produceres ca. 10.000 doser sæd af hver tyr. Sæden nedfryses i flydende kvælstof, så der i princippet er ubegrænset holdbarhed. Opbevaringen sker i store termotanke på tyrestationernes laboratorier.

 

800 doser udleveres

De 800 sæddoser fordeles blandt alle inseminører i Danmark, mens 9.000 doser bliver liggende på lager. Vi forsøger at koordinere udleveringen af sæden, så alle inseminører anvender tyrene samtidigt. Målet er, at der max. går 6 måneder fra vi starter med at anvende sæd af en ungtyr, til vi stopper. I almindelighed beder vi kvægavlsforeningerne stoppe med at anvende ungtyrene, når der er registreret 500 insemineringer.

 

Fra ungtyr til ventetyr

Når vi har registreret de første 500 insemineringer ændrer ungtyren status fra ungtyr til ventetyr. På det tidspunkt er den 2 - 2½ år gammel. Målet med disse insemineringer er, at frembringe afkom som kan danne grundlag for en vurdering af tyrens avlsværdi for de egenskaber, som vi tillægger betydning i vort avlsarbejde.

 

Fødsel

De første informationer får vi, når tyrens afkom fødes. På basis af indberetningerne om kalvens livskraft, størrelse og kælvningsforløb beregnes fødselsindekset. Ligesom ved de fleste øvrige indekser anvender vi også informationerne fra eventuelle krydsningskalve, både kombinationer med andre kødracer og malkeracer giver værdifulde informationer om tyrens avlemåde.

 

Vækst

Informationer om tyrens avlsværdi for tilvækst hentes fra vejninger af afkom i besætningerne, indberetningerne fra slagterierne og fra sønners individafprøvning. Målet er, at 5-6 sønner efter hver ventetyr individafprøves.

 

Slagtekvalitet og eksteriør

Individafprøvningen af sønner giver også værdifuld information om tyrens egenskaber vedr. slagtekvalitet og eksteriør; ultralydmålingen (U-tallet) og kåringen af sønner indregnes i lighed med T-tallet i tyrens avlsværdital. Desuden følges sønnernes foderforbrug og temperament nøje i forbindelse med avlsudvalgets hyppige besøg på Ålestrup.
Når ventetyrens sønner afslutter individprøven er den 3½ - 4 år gammel.

 

Frugtbarhed

Kort tid efter, at ventetyrens sønner afslutter individprøven er døtrene klar til at blive løbet. Indberetninger af løbninger og insemineringer anvendes til at vurdere tyrens evne til at give døtrene med god frugtbarhed.

 

Kælvningsevne

Når døtrene kælver, får vi værdifuld information om tyrens evne til at give døtre, som har let ved at kælve. Det udtrykkes i kælvningsindekset. Igen er det besætningsejerens indberetninger på staldregistreringskemaet der er grundlaget.

 

Temperament

For at få supplerende informationer om tyrens avlemåde vedr. temperament sendes spørgeskema ud til ejere af afkom efter ventetyrene. På skemaet angives, hvordan temperamentet er på afkom efter den aktuelle ventetyr i forhold til jævnaldrende dyr i besætningen. Desuden er der plads til supplerende bemærkninger om afkommets temperament og adfærd.

 

Eksteriør

For at få et billede af tyrens kvaliteter vedr. eksteriør har foreningen fornylig besluttet, at alle førstekalvskøer efter ventetyre bliver kåret, uden omkostninger for besætningsejeren. Resultatet af disse bedømmelser indregnes i tyrens eksteriørindeks.
På nuværende tidspunkt er tyren 5 år gammel.

 

Den endelige udvælgelse

Nu er det avlsudvalgets opgave at vurdere om den aktuelle ventetyr er god nok til at godkende som brugstyr. Alle avlsværdital, bemærkninger og supplerende informationer tages i betragtning, når der skal træffes beslutning. Målet er, at der skal godkendes en til to brugstyre pr. år. Det er dermed en trediedel af ventetyrene som skal godkendes til brugstyr.

 

Fuld deklaration

En dansk Limousine brugstyr har gennemført en af verdens skrappeste prøver inden den udleveres til brug. Det er en tyr med fuld varedeklaration.

 

Fra tyrekalv til brugstyr

Alder mdr.

Status

Resultater

5-6

Tyr på individprøve

T-tal:    VÆKST
U-tal:   SLAGT
FEF-tal:FODEREFFEKTIVITET
Kåring: EKSTERIØR
Temperamentsvurdering

12

Godkendelse til ungtyre

efter vurdering af resultater og afstamning.

24

Ungtyr

prøveinsemineringer

29

Ventetyr

kælvninger
FØDSEL

36

  

vejninger af afkom i besætningen
    VÆKST
    MÆLK

36

  

indsættelse af afkom (tyre) på individprøvestation

42

  

slagtning af afkom efter ungtyreinsemineringer
    VÆKST
    SLAGT

42

  

afkom (tyre) afslutter individprøve
    VÆKST
    SLAGT
    EKSTERIØR

44
(4 år)

   

    

45

  

afkom (kvier) insemineres
    FRUGTBARHED

55

   

afkom (kvier) kælver
    KÆLVNING
    Temperament (spørgeskema)

60
(5 år)

BRUGSTYR

afkom (køer) kåres
    EKSTERIØR

Sponsorer
23-04-2017
 Bestyrelsen har efter lørdagens generalforsamling haft konstitue...
23-04-2017
 I dag har Dansk Limousine Forening afholdt generalforsamling i H...
23-04-2017
 Besøg hos Jens Thaysen tirsdag den 25/04 kl. 19.00 som optakt ti...
20-04-2017
Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 20. maj kl. 9.30 – 16.30 ...
19-04-2017
Under medlemslogin i fagligt materiale kan du finde en artikel om...

Dansk Limousine Forening - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - 87 40 52 63 - CVR: 72778413 - info@dansklimousine.dk